Lyngbyvasen_Opal_1.jpg

Designet i 1944

LYNGBYVASEN SORT & OPAL

Lyngbyvasen er blevet et af de mest ikoniske designs fra Lyngby Porcelæn. I løbet af de sidste 10 år er loppemarkeder, antikmesser og genbrugsbutikker blevet støvsuget for de oprindelige eksemplarer, og de nye produktioner har været yderst populære.

Lyngbyvasen_Opal_3.jpg

Da den oprindeligt blev designet, var Lyngbyvasen en stor kontrast til de klassiske og meget traditionstro porcelænsteknikker. Indtil 1920'erne var der tradition for masser af porcelænsmaling, ornamentering, detaljer og glaseringsteknikker. Fokusset var mere på udsmykningen af porcelænet fremfor selve porcelænsformen.

Lyngbyvasen_Opal_2.jpg

Lyngbyvasen udfordrede traditionerne, stærkt påvirket af den funktionalistiske Bauhaus-bevægelse i Tyskland, hvor man fokuserede på form og funktionalitet, og ikke udsmykning. Formen i sig selv er nok. Der er ikke behov for ekstra pynt eller dekoration.

Da Lyngbyvasen blev lanceret i slutningen af 30'erne, havde den en meget moderne og unik æstetisk. De aflange, rillede former og den elegante enkelhed var noget helt nyt. Og også for nyt for nogle producenter, der fortsat insisterede på at dekorere vaserne. Derfor er det i dag muligt, hvis du er meget heldig, at finde originale Lyngbyvaser dekorereret med blomster, farver og en bred vifte af forskellige glaseringsteknikker. Tanken om enkelhed, form og funktion begyndte dog at vokse hos Lyngby Porcelæn, og i verden i almindelighed, men det var først i 1950'erne, at det var mere almindeligt accepteret – og efterspurgt.

Lyngby Porcelæn relancerede Lyngbyvasen i 2012, og siden har vasefamilien udviklet sig på både størrelser, farver og materialer. Som en del af SS16-kollektionen kommer der to nye farver til i glas: den smukke mørke Black og den skinnende klare White opal.

Lyngby-cert.jpg

Certificeret Lyngby Porcelæn

De originale produkter fra Porcelænsfabrikken Danmark - Lyngby Porcelæn har det velkendte, håndtrykte monogram Danmark-Lyngby i bunden. Din garanti for, at du investerer i et design-ikon, der kan gå i arv i generationer.